I går kom dagen hvor temperaturen nærmede sig 30 grader C, og dermed den yderste grænse for min krops arbejdsområde.
Det var dog længe siden at jeg var til træning med Team Giv Håb, og jeg glædede mig meget til at komme ud med det dygtige hold. Temperaturen har jeg prøvet før, om end der er gået noget tid siden sidst.

Cyklen er blevet opdateret med nye gear; 10 speed bagskifter og skiftegreb, samt kæde og kassette. Nye 25 mm dæk og hjulene er blevet rettet op og spændt efter. De to sidstnævnte var oprindeligt fordi jeg skulle have været med til et gadeløb i Assens med brosten, men nu er det gjort, og det var da tiltrængt.
Jeg mødte op sammen med ca. 15 andre glade ryttere. Vejret var godt, masser af sol og masser af vind, så der var da mulighed for lidt afkøling, om ikke andet på det første stykke mod Nyborg hvor der skulle køres i modvind.
Jeg satte mig forrest med en makker og vi tog sammen vinden for de bagved kørende. Men ak, i løbet af de første 5 km kørte jeg allerede varm, og trådet blev noget hårdt – og forskifteren drillede – som altid god timing! Jeg lod mig falde tilbage og fifle med gearene, som i dag drillede pga. nye kabler der giver sig. Samtidig fandt jeg Kasper bagerst i gruppen og tog med hans hjælp min cykeltrøje af og nøjes med vindvesten i Team Giv Håbs farver. Umiddelbart hjalp det ikke meget, men efter kort tid faldt kropstemperaturen mærkbart til det tæt på optimale. Det blev til en håndfuld km bagerst sammen med Kasper, og et par samtaler om job og karriere, og naturligvis cykler.

Der blev gjort et kort holdt ved en tankstation for at fylde vanddunkene op, før vi kørte nordover gennem Nyborg havn og videre op mod Regstrup ved Nyborg Strand. Der fandt vi noget skygge i skoven, og det kom som en guds gave for undertegnede. For enden af skoven drejede vi af mod vest og i medvind. Kølingen forsvandt og farten steg. Alle var med og farten kunne nemt holdes, og til tider sættes op. Helt fantastisk følelse, og at høre alle hjul og tandhjul i samarbejde, ja, det bliver jeg aldrig træt af.

Vores gode ven Andreas’ slange i forhjulet valgte at slippe luften efter godt 50 km, og vi var hurtigt 3 mand hos ham til at hjælpe med udskiftningen og til at køre ham tilbage til gruppen. Det tog lidt længere end nødvendigt, så der skulle lidt fart på for at indhente gruppen. Op forrest og presse 40-45 km/t med de andre på hjul – og slå ud inden jeg nærmer mig kogepunktet. De andre tog over, og vi fik hurtigt samlet et par ventende holdkammerater op til at hjælpe os på vej.

Naturligvis ville skæbnen at vi skulle ramme en lille pæn bakke. Abel her, i forvejen presset efter højt tempo i stærk varme, kogte over knap halvvejs op ad bakken. Ingen syre i benene, men et stærkt presset åndedræt. På en “normal” dag havde jeg kaldt det en god gammeldags gå-sukkerkold, men i dag en tydelig brænde-varm situation, og en påmindelse om, at jeg ikke i samme grad kan presse den ved temperaturer meget over 25 grader C.
Jeg blev samlet op af et par ventende holdkammerater, og jeg blev skubbet op til gruppen. Noget jeg plejer at gøre for de andre, og en sær situation for mit vedkommende.
Især set i lyset af, at jeg i min tid som motionsrytter på hold og i et felt har kørt efter filosofien ‘lad mig dø i fred’. Naturligvis ikke i bogstaveligste forstand, men i overført betydning. “Jeg klarer den selv, hvis I har mere saft i dunken at køre med.” Og det har fungeret fint og har været praktiseret gensidigt hos Team Giant til utallige cykelløb, med stor forståelse og sympati – begge veje.
Men hos Team Giv Håb er der ganske enkelt ikke noget der hedder ‘jeg skal nok overleve, så I kører bare’. Jeg blev pakket ind af holdkammerater, skubbet op til gruppen og holdt i gang med en hjælpende dunk vand til den pressede køler. Jeg er fuld af beundring og dyb respekt, for den holdånd holdet besidder og efterlever, uden at blinke eller tøve et øjeblik.

Det bliver SÅ godt i uge 32, når Team Giv Håb begiver sig ud på turen Danmark rundt. Folk passer på hinanden og hjælper hinanden på vej, mentalt og fysisk. Så det skal blive en fornøjelse at følge holdet fra følgebil, og forhåbentlig også lidt tættere på i sadlen inde i gruppen engang i mellem. Jeg har da i hvert fald et par dage jeg godt kunne tænke mig at give en hjælpende hånd, når og hvis tiden og opgaverne tillader det.

I dag skal jeg igen i sadlen. Min bil skal parkeres i Bogense, så jeg og min besætning kan komme hjem til Odense søndag aften efter 2 dages sejlads fra det Sydfynske øhav. Min loyale skytsengel og hjælpemotor, Andreas, har sagt ja til at køre med, så jeg henter ham på hans adresse på vejen mod Bogense, så vi sammen kan nyde nogle km på de nordfynske landeveje. Temperaturen er stadig tæt på de 30 grader, men det skal blive en hyggelig tur og med masser af vand.

Jeg er desværre på sejltur søndag formiddag hvor der også er træning, og fredag er jeg på vej til Skarø og samle båden op, hvor der ellers skal køres et spændende gadeløb i Assens.
Kære Team Giv Håb, tak for hjælpen og al opbakningen. Vi ses på onsdag til endnu en træning. God tur i weekenden. 🙂