2 dage siden kørte jeg med Team Giv Håb og om 2 dage skal køre mit første cykelløb i år. Så det gjaldt lige om at få nogle km i benene, og måske også lige teste farten i benene.
Jeg bestemte mig for at køre inden middag, da der skulle falde noget vand på den anden side af kl. 14, og da jeg regnede med at være ude i ca. 2 timer, så var det i hvert fald afgang senest kl 12. Jeg kom af sted kl 11.15, ud på en rute der endt med 56 km. Fra Nørrebjerg op til Kertemindevej via Åsum, gennem Kerteminde og lige til udkanten af Nyborg, og hjem over Nyborgvej/Odense gennem Ullerslev og Langeskov samt Fraugde Kærby.

Jeg kom heldigvis af sted inden det blev for varmt, men der var masse af fugt i luften efter nattens og morgenens hidsige regnbyger. Lidt opvarmning de første km op til Kertemindevej som det hør og bør og så ellers presse noget fart i benene på de lige stræk mod Kerteminde. En let modvind arbejde mig lidt i mod, og jeg kunne godt mærke at jeg ikke havde spist optimal morgenmad, men så er det jo godt at jeg havde noget gel med i lommen, men jeg besluttede mig for at spise/drikke den når jeg fik vinden i ryggen. Det er sådan at jeg aldrig vælger at indtage mad med et presset åndedræt, for det kan man næsten miste pusten af. I hvert fald når det gælder mad der skal tygges inden det sluges. Så hellere snige det ned mens man sidder midt i feltet, eller som det var her, med vinden i ryggen og der ikke skal presses. Men det var fedt med vinden i ryggen, op i gear, ned til styret og tæsk nogle watt i benene. Op tæt på syregrænsen. Den var desværre ikke så langt væk da jeg ikke havde ret meget sukker i kroppen denne formiddag, men det bliver helt anderledes søndag morgen. Hurtigt var jeg ved Nyborg og vendte snuden mod Odense på de regulært elendige cykelstier mellem Odense og Nyborg. Det tager lige toppen af farten, men det tager man  jo med. Her begyndte det at dryppe lidt fra himlen. Dog ikke mere end at man kun blev fugtig. Faktisk okay at få reguleret kropstemperaturen en smule.
Vupti, så var jeg allerede også ved Østre Ringvej, så det var kun lige et smut sydover gennem Fraugde Kærby og Tietgenbyen inden jeg var hjemme. Gel-væsken er for længst brændt af, så det var ikke det vilde ryk jeg kunne trykke af på de sidste par km, men stierne og belægningen er udmærket bred og jævn, så det er jo kun sjovt at give den gas her. Gennemsnitsfarten har de sidste 30 km været ganske jævn, samtlige mellemtider på omkring 1 minut og 50 sekunder +/- 2-3 sekunder pr. kilometer. Dejlige tal. Kom godt frem, uden at være smadret, og det var heller ikke meningen. Nu skal der slappes af og lades op til søndagens 80 km cykelløb i og omkring Nr. Lyndelse med Michael. Planen er at komme hjem med frontgruppen og om muligt lave en to-trins raket, hvor jeg skal lede Michael frem til målstregen og han selv kan få lov at gøre det færdigt. Det er i hvert fald planen, og det skal nok blive sjovt uanset hvad. Planen er jo uprøvet, men der er bestemt potentiale. God weekend!

Det er et nogle dage siden jeg har siddet på cyklen til træning, men i dag var dagen hvor tiden passede.  Af sted det gik mod Dalumhallerne i langt over 25* C, med en citybike der havde fået racerkuren i løbet af dagen. Af med racer styr og skærme. På med nye bremser, gear og styr. Vupti, ret flot racer, trods to års slid som arbejdshest på Odenses cykelstier.

Hvorom alting er, så trillede vi af sted kl. 17.30, næsten fuldtallige og med godt humør. Ruten var lagt sydvest for Odense i forholdsvis fladt terræn og ca. 60 km. God tid til hyggesnak med sidemanden som naturligvis skifter i ny og næ. Det var skønt at høre susen fra over 20 sæt hjul og de tilhørende kæder og kassetter. I skønt vejr, omend alt for varmt og alt for fugtigt. Måske det bare er mine grønlandske gener, men jeg lignede én der kæmpede lidt mere med varmen end de andre. Men det var ikke første gang, og slet ikke sidste gang.
I dag slap vi for defekter og andre uforudsete udfordringer med de mange cykler. Et lille fald for to af rytter slap vi dog ikke for, og det følger næsten med med så mange forskellige ryttere på forskellige niveauer. Det skal vi dog nok få styr på, for siden første tur på landevejene i marts er niveauet i feltet hævet meget mere end jeg personligt havde troet, på så kort tid. Der køres tæt uden for meget nervøs energi, hvis overhovedet. Og øjnene holdes på vejen og opråb om forhindringer på vejen går højt, hurtigt og tydeligt. Måske en påmindelse om, at jeg lidt for ofte ikke kommer med til træning. Det er noteret i min bog.

To gange i dag fik de stærkere ryttere lov at afprøve grænser og hinanden. Vældig skægt. Vældig hårdt. Og vældig ond ved benene. Jeg selv har ikke noget valg, det er sjovt og det skal prøves hver gang. Første leg foregik op ad en bakke, så jeg havde ikke andet valg end at stikke tidligt og først, for at få en chance for at være med når det går op ad. For når det går op ad ryger toppen af farten, allerede på mellemhøje procenter. Det har jeg trænet på og kæmpet med i mange år. Èt år ud af de sidste ca. 10 år har jeg kunne køre op ad i stærkt tempo sammen med de bedste, men der vejede jeg også kun 62 kg, efter et par år som aktiv rytter til diverse løb.
Men på fladt eller lettere kuperet er farten let at holde, selv i mod- og sidevind. Noget der stadig undrer mig. Hvori består den væsentlige forskel på stigninger og modvind?

Nuvel, anden leg var for alle, hvor 4 grupper med mellemrum blev sendt af sted på et 4 km langt faldt stykke. Der skulle køres fuld skrue og tages føringer på skift. Det var p*sse skægt, og det er længe siden jeg har siddet med en flok gutter med 45 i timen og nydt at presse den. Det må gøres noget oftere, så derfor er der lagt planer for deltagelse i et par cykelløb hen over sommeren sammen med et par gutter fra Team Giv Håb. Glæde!

Og glæde var da også følelsen tilbage ved Dalumhallerne. Tilfredsheden og glæden var i hvert fald ikke til at overse hos nogen overhovedet. Tak for en god aften i sadlen, venner. Jeg glæder mig meget til næste gang. Team Giv Håb, you never ride alone. 🙂

Ok, i dag var ikke dagen hvor jeg kunne sidde med på cyklen, men det blev turen nu ikke mindre god af. Og derfor behøves man jo ikke at blive væk fra træningen, så derfor tilbød jeg at køre med i min bil med reservedele, vand og andre forsyninger.

Grunden til at jeg ikke kunne sidde med på cyklen i dag er, at jeg for 5 år siden var involveret i et trafikuheld, hvor jeg blev påkørt af to biler bag fra. Jeg var på arbejde og kørte med gods for FedEx. Jeg holdt stille på landevejen for at dreje til venstre, mens jeg ventede på at der var fri for modkørende trafik. Det næste jeg husker er stort set Roskilde Sygehus, resten er glimtvis tåget.
Men det resulterede desværre i et piskesmæld og senere end diskusprolaps. Diskusprolapsen er afhjulpet ambulant, men jeg slipper nok aldrig af med periodevis spændingshovedpine og nakkesmerter. I dag var en god dag efter 2-3 dages koma tilstande.
Men hvorfor forcere og tage cyklen, hvis man kan tage en ekstra hviledag for god ordens skyld?

Vi mødtes ved Dalum Hallerne til sædvanlig tid, kl. 09.00, denne søndag formiddag.
På med klistermærker på bilen, og dagens program og praktiske informationer vendes, samtidig med at dagens træk- og skubteam udpeges.
Jeg var i øvrigt lettere distræt i dag, da jeg valgte at tanke benzin uden at have pengepung med, så jeg blev lige nødt til at trille hjem efter penge først, betale tanken og følge trop. Det lykkedes at finde dem, og jeg agerede agterlanterne på dagens træningsrute, som i dag hed Odense-Assens-Odense, ca. 90 km.
Dagens opgaver var at hjælpe med defekter som punkteringer. Dem var der to af. Første punktering nåede jeg ikke at hjælpe med. Men den sidste punktering betød, at Kenneth måtte have et nyt dæk på. Så gav det jo god mening med en bil fyldt med reservedele. 🙂

Ellers gik det fint ude på de fynske landeveje i dag. Folk passer godt på hinanden, og folk er blevet rigtig gode til at giv plads til anden trafik. Med dagens få problemer eller udfordringer, gav det mig god tid til at tage et par billeder af rytterne, som er blevet slået op på Team Giv Håbs facebook gruppe.
Undervejs mellem Assens og Odense var der arrangeret en kaffe/kage pause i Gamtofte. Det til stor glæde for hele holdet, da det var dagens overraskelse. Tanket op med koffein og sukker, trillede holdet videre hjemad. Og det i medvind, så det gik tjept og vi var hurtigt tilbage i Dalum.
Vel ankommet gives der hånd, og sagt tak for turen, som der hør og bør.
Et kig min bil vidner om et velforberedt cykelhold, for ingen af mine medbragte forsyninger som ekstra vanddunke, bananer, og Red Bull til de hårdt presse, var brugt. Det er god stil, og det er stilen frem over.

Jeg glæder mig til at sidde med på cyklen igen, forhåbentlig på onsdag. Og måske kan jeg slippe for at se på Michael Dalsgaards numse hele dagen igen. 😉