Dagens varme triller med Team Giv Håb

Det er et nogle dage siden jeg har siddet på cyklen til træning, men i dag var dagen hvor tiden passede.  Af sted det gik mod Dalumhallerne i langt over 25* C, med en citybike der havde fået racerkuren i løbet af dagen. Af med racer styr og skærme. På med nye bremser, gear og styr. Vupti, ret flot racer, trods to års slid som arbejdshest på Odenses cykelstier.

Hvorom alting er, så trillede vi af sted kl. 17.30, næsten fuldtallige og med godt humør. Ruten var lagt sydvest for Odense i forholdsvis fladt terræn og ca. 60 km. God tid til hyggesnak med sidemanden som naturligvis skifter i ny og næ. Det var skønt at høre susen fra over 20 sæt hjul og de tilhørende kæder og kassetter. I skønt vejr, omend alt for varmt og alt for fugtigt. Måske det bare er mine grønlandske gener, men jeg lignede én der kæmpede lidt mere med varmen end de andre. Men det var ikke første gang, og slet ikke sidste gang.
I dag slap vi for defekter og andre uforudsete udfordringer med de mange cykler. Et lille fald for to af rytter slap vi dog ikke for, og det følger næsten med med så mange forskellige ryttere på forskellige niveauer. Det skal vi dog nok få styr på, for siden første tur på landevejene i marts er niveauet i feltet hævet meget mere end jeg personligt havde troet, på så kort tid. Der køres tæt uden for meget nervøs energi, hvis overhovedet. Og øjnene holdes på vejen og opråb om forhindringer på vejen går højt, hurtigt og tydeligt. Måske en påmindelse om, at jeg lidt for ofte ikke kommer med til træning. Det er noteret i min bog.

To gange i dag fik de stærkere ryttere lov at afprøve grænser og hinanden. Vældig skægt. Vældig hårdt. Og vældig ond ved benene. Jeg selv har ikke noget valg, det er sjovt og det skal prøves hver gang. Første leg foregik op ad en bakke, så jeg havde ikke andet valg end at stikke tidligt og først, for at få en chance for at være med når det går op ad. For når det går op ad ryger toppen af farten, allerede på mellemhøje procenter. Det har jeg trænet på og kæmpet med i mange år. Èt år ud af de sidste ca. 10 år har jeg kunne køre op ad i stærkt tempo sammen med de bedste, men der vejede jeg også kun 62 kg, efter et par år som aktiv rytter til diverse løb.
Men på fladt eller lettere kuperet er farten let at holde, selv i mod- og sidevind. Noget der stadig undrer mig. Hvori består den væsentlige forskel på stigninger og modvind?

Nuvel, anden leg var for alle, hvor 4 grupper med mellemrum blev sendt af sted på et 4 km langt faldt stykke. Der skulle køres fuld skrue og tages føringer på skift. Det var p*sse skægt, og det er længe siden jeg har siddet med en flok gutter med 45 i timen og nydt at presse den. Det må gøres noget oftere, så derfor er der lagt planer for deltagelse i et par cykelløb hen over sommeren sammen med et par gutter fra Team Giv Håb. Glæde!

Og glæde var da også følelsen tilbage ved Dalumhallerne. Tilfredsheden og glæden var i hvert fald ikke til at overse hos nogen overhovedet. Tak for en god aften i sadlen, venner. Jeg glæder mig meget til næste gang. Team Giv Håb, you never ride alone. 🙂