90 km terapeutisk træning

Jeg havde tænkt mig i løbet af ugen at cykle til og fra arbejde, for at holde kilometerne i gang, men jeg har måtte sande at overarbejde og cykling til og fra arbejde ikke lader sig gøre på samme dag, hvorfor jeg indtil i dag ikke har fået kørt en eneste km på cyklen. Meget frustrerende og jeg var da også nærmest desperat efter at komme ud på landevejen.
Bevares, jeg kunne måske godt have cyklet til og fra arbejde den ene af dagene hvor jeg også arbejde 12 timer, men så havde jeg nok ikke haft lige så meget glæde af min træningstur i dag. Jeg var da lidt slidt i fredags da weekenden stod for døren, det skal jeg da indrømme. Men en weekend med knægten og afslapning efter alle kunstens regler gjorde, at jeg i dag har følt mig rigtig godt tilpas. Og på en dag hvor jeg havde planlagt et ca. 3 timers træningspas passede det rigtig godt ind i træningsskemaet. På afbud fra 3 cykelbuddies er jeg overladt til mig selv i dag, men det skal da ikke gøre en cykeltur ringere, blot solo. I ensom majestæt. 😀

Planen lød på at køre min søn hen til sin mor ved middagstid og se at komme hjem igen for at komme ud på cyklen omkring kl. 14. Vi kom dog lidt på afveje da vi slog et smut forbi genbrugspladsen med noget haveaffald og en hovsa-løsning forbi McDonald’s da Laura ikke havde fået spist og vi alle tre forfaldt til lidt nem mad i form af milkshakes og en enkelt burger.
Jeg kom da hjem kl. 14.20 og tænkte at en ny tid kl. 15 gav mening, indtil jeg naturligvis faldt over det Østrigske Grand Prix i Formel 1. Tsk tsk, så imens jeg fik fortæret en banan, lidt vingummi og et glas cola, nåede Formel 1 at blive færdigt kl. 15.30.

Men af sted, det kom jeg kl. lidt over 16. Vejret bød på overvejende overskyet med pletvis solskin, men solen skulle kigge frem senere på eftermiddagen eller tidlig aften. I tørre tal, 15-17 graders varme og en let vind fra S-SØ. Det betød kort tøj, perfekt vejrforhold for en gammel inuit som mig.

Der blev tanket en banan og en enkelt rest af en jordbærbar fra vores Harzen tur i foråret til turen, samt de to obligatoriske drikkedunke. Vand og elektrolyt drik. Jeg burde tage mere med, men det var nu engang det jeg havde i huset som kunne fortæres siddende på en cykel. Og hjemme var der gjort klar til en god portion efter-træning pasta, så det burde være en holdbar løsning. Til nøds kunne jeg jo stoppe ved en lokal brugs og købe et par bananer el. lign. Det måtte gå an med en lille bid for hver time.
Ruten hed fra Korinth til Nyborg via Kværndrup og Ørbæk og hjem over Frørup, Gl. Svendborgvej til Svendborg og via Faaborg og Svanninge Bakker til Korinth. På papiret 108 km.

Grundet den fremskredne tidsplan kortede jeg undervejs turen af ved Ørbæk, og kørte der fra til Svendborg og resten af ruten der fra.
Hold k*** det var skønt at komme ud. Af sted med god fart mod Kværndrup i let med/sidevind og ned og ligge på styret på de lange lige stykker. Videre til Ørbæk på en vej som jeg før har kørt i den modsatte retning fra Ørbæk til Gislev utallige gange, og en enkelt gang fra Ørbæk til Faaborg. Jeg fandt ud af, at man nok kan kende en rute for hver meter i den ene retning, men stigninger og nedkørsler opleves ganske anderledes når de køres i den anden retning. Faktisk en rar afveksling at bytte lidt rundt på bakkernes retning. Jeg står godt op på cyklen og føler mig faktisk bedre tilpas stående end siddende på cyklen når det går op ad. Helt godnat set i forhold til forårets kørestil hvor jeg helst ikke stod op, og kun når det gik “grelt” op ad. Her fandt mig selv i at have bedre styr på syren når jeg stod op på cyklen, hvilket var stik modsat da vi kørte rundt nede i Harzen, men hvor jeg dog øvede mig på at stå op, med en vis succes som dagene gik. Om det er det der bærer frugt nu, det skal jeg ikke kunne sige, men det virker næsten for lige til.

Efter 28 km var jeg i Ørbæk og drejede til højre mod Svendborg ad den gamle landevej, som jeg også kender frem til Svinninge. I øvrigt også i modsat retning. Her kom jeg lidt mere i modvind, om end stadig med vinden lidt fra siden. Så inden den første bakke måtte jeg lige æde min jordbær bar for at holde energiniveauet ved lige. Umiddelbart ikke nødvendigt, men mon ikke jeg ville blive glad for det en time senere.
Jeg havde hjemme fra en plan om at være 5-10 minutter foran min 30 km/t i snit reference tid efter 45 km. Så ville jeg have nogle minutter at arbejde med på vejen hjem i modvinden. Undervejs får jeg splittider for hver 5 km. Og hver 5 km bør køres på omkring 9.20 i gennemsnit for at have 6 minutters forspring, så hovedet analyserede løs undervejs. En vane når man har så mange data til rådighed på en Garmin cykel GPS. De 45 km runder jeg kort tid efter Gudbjerg, og tiden sagde 5 minutter foran +/- få sekunder. Jeg havde håbet på lidt tættere på 10 end de 5 minutter, men dog inden for målet, så hvad sad jeg og brokkede mig over?!

Det ansporede mig til at lægge mig lidt oftere ned på styret for at arbejde med og ikke mod vinden, men det var lidt uholdbart på det her stykke mod Svendborg som på intet tidspunkt var fladt eller lige, så det blev hurtigt droppet. Til gengæld forsvandt noget nær hele skydækket på himlen og gav høj aftensol resten af vejen hjem. Helt fantastisk!
Ned gennem Svendborg og forbi havnen i fortrinsvis ned ad bakke, og stigningen fra havnen og til centrum kender jeg godt, så det var til at overskue. Det gik i øvrigt glimrende. Måske var det solen, eller også var jeg bare glad i låget af bar fryd over at være kommet af sted på min cykel denne herlige søndag. Men jeg blev stående hele vejen op, og syren blev holdt på afstand som om jeg ikke lavede et større stykke arbejde. Lidt sært, synes mit hoved.
Nå, forbi McDonald’s på højre hånd og så er det lige ud resten af vejen til Sollerupvej 3,8 km hjemme fra. Det lyder som noget der ligner lige ud i 32 km. Fedt!

Vejen fra Svendborg til Faaborg er i øvrigt rigtig flot gennem Ollerup, Vester Skerninge, Ulbølle og Vester Åby. Der ligger nogle flotte søer og skove i kuperet landskab med vejen let slangende i landskabet. Det kunne ikke være bedre i det her vejr, og jeg havde også flere gange lyst til at hoppe af cyklen og nyde udsigten og tage lidt billeder. Men hva’, det er jo ikke det jeg er taget ud på cyklen for, så af sted med dig makker. Farten blev holdt pænt oppe og jeg kunne holde splittiderne i samme område som på de første 30-40 km af turen, og det var jo glimrende. Vinden var let at arbejde med, så det havde da bestemt en afgørende betydning.

Jeg kunne dog stille og roligt begynde at mærke et par trætte lår efter 63 km. Og jeg skulle op og stå op ad de små knolde for at holde syren på afstand. Så kom jeg i tanker om min banan som bør spises efter et par timer, så den blev fisket op og slugt. Det smagte af mere, men jeg gad nu ikke holde ind på en lokal brugs for at købe én banan, så jeg holdt den kørende.

Her 20 km før Faaborg og Svanninge begyndte jeg at disponere kræfterne lidt mere, for at have noget at skyde med op ad Svanninge. Den virkede ikke videre indbydende her hvor jeg sad og nød den let kuperede vej mod Faaborg, med skiftevis små op- og nedkørsler, for det var nu meget hyggeligt. Men det slog mig da, at jeg stadig er bedre tilpas siddende eller liggende over styret med fart på og kløve vinden end at stå op på en 8-10% stigning, så helt galt er det ikke gået. For jeg har da haft mine bange anelser for at jeg havde glemt mit gamle jeg nede i Harzen. Eller også var det bare en god undskyldning for at en tur mere der ned i år.

Nuvel, jeg nærmer mig Faaborg, og det første tegn på det er, at temperaturen falder en smule denne dag i dag med pålandsvind ude fra det Sydfynske Øhav, og vandet var da også ganske tæt på og gav en flot udsigt til Avernakø og Bjørnø. Dog ikke mere faldende end at det stadig var behageligt at køre i kort tøj.
Hurtigt langs strandvejen øst for Faaborg og ned gennem Sundvejen til foden af Svanninge. Det er første gang at jeg tager den rigtige vej op ad Svanninge siden jeg flyttede her ned til Sydfyn. Indtil videre er jeg drejet direkte mod Korinth øst om Svanninge, men stigningen er dog stadig over 2 km lang, men med langt større variation i stigningsprocenterne end Svanninge som i forhold til Nyborgvej, som den hedder, stiger lige op i himlen. Til gengæld en flottere bakke, det skal den da have. Jeg rejste mig tidligt op og kunne se procenterne stige længere oppe ad bakken. Det vidste jeg egentlig godt, men det så nu hårdt ud. Og jeg måtte da også lige geare ned en enkelt gang eller to og sætte mig ned med lidt højere kadence. Men ikke så meget at jeg ikke kunne rejse mig igen og tage lidt fat igen. Fra toppen af den første bakke er der de næste 2 kilometers penge frem til Sollerupvej et par flotte og lækre nedkørsler og stigninger genne skoven, og det faktisk ret flot at køre gennem, så det skal da klart praktiseres noget oftere at køre denne her vej hjem til Korinth.

90 grader til højre ved Sollerupvej og en fed, lille og stejl nedkørsel mod Sollerup og markerne virker meget belønnende efter 85 km i sadlen. Mentalt er jeg også næsten hjemme med 3,8 km tilbage på en vej jeg kører på til dagligt når jeg i bil kører til og fra arbejde, så den lille stump kender jeg til bevidstløshed. Til gengæld var jeg ikke lige klar over at en lille pukkel 1 ½ kilometer hjemme fra var så stejl at den noget nær havde sat mig af. Den bakke har jeg dog kun kørt den anden vej, så den havde jeg nok ikke lige set komme.

Den sidste kilometer føltes bare kanon. Lige som når jeg kører hjem fra arbejde i bil. Sætter farten lidt ned og nyder en triller de sidste meter før man er hjemme.
Det var en god tur, og jeg håber snart at komme ud på den igen. Helst før der går en uge, for det var da lige groft nok at være væk fra landevejene i 9-10 dage.
Men nu kan jeg lidt igen, tanket mentalt op med god energi efter sol, vind og fluer i håret. Nu er jeg klar til en ny uge mere.